Søften Kirke

Søften Kirke er en af landets ældste. Du kan her læse en beskrivelse af kirken og dens historie.

 

 

Koret og skibet er bygget i første halvdel af 1100-tallet. Kort efter brændte kirken, der havde fladt tag, hvorved murene, der består af sten og lerindskud blev til en brændt mursten. Siden er tårn og våbenhus bygget. I 1464 blev hvælvene bygget, hvilket ses i hvælvet i sydøstlige hvælv i koret.

 

Tårnet

Tårnet er sandsynligvis bygget efter reformationen i 1536, da tårnrummet til forskel fra kirkeskib og kor ikke har indvielseskors (der hvor vievandet ramte første gang ved kirkeindvielse i den katolske tid).

Glasmosaikker

Glasmosaikker mod vest og syd er lavet af billedkunstner Estrid Thorbjørn, og de blev opsat i foråret 1993.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne på skibets nordvæg er fra 1300 tallet og forestiller to stregtegnede skibe, såkaldte kogger. Kalkmalerierne i skibets hvælv er fra omkring 1400, tårnhvælvets dekorationer omkring 1500. I korets hvælv er dekorationer af samme karakter som i Århus Domkirke, Tilst og Lisbjerg kirker.

Våbenet for Århus Bispen hænger i hvælvet.

Altertavlen

Altertavlen er fra 1859. I storfeltet er et maleri fra 1861 af Kristus på korset.


Prædikestolen

Prædikestolen er fra tiden mellem 1572-1588 da Frederik d. II var konge. I venstre felt ses derfor rigsvåbnet med Frederik d. II. valgsprog: "Mit håb til Gud alene"
I midtfeltet ses Kristi våben, som består af de af nagler gennemstukne hænder og fødder omkring Gudslammet, symbolet for Kristus. Teksten under: "Kom til mig alle bedrøvede, jeg vil hjælpe jer".
I højre felt er dronning Sofie´s Mecklenborgste slægtsvåben med hendes valgsprog: "Gud forlader aldrig sine"