Minikonfirmander

Går du i 3. klasse får du i løbet af året en invitation til at gå til minikonfirmand. Hvor stor er en kirkeklokke? Hvorfor får man altid brød og vin i kirken? Hvad er der egentlig på en kirkegård? Det og meget andet vil være på programmet til minikonfirmand. Det plejer at være sjovt.

Minikonfirmandundervisningen er én af mange måder at fortælle sit barn om den tro og den kirke, de fleste af dem er døbt ind i.

Minikonfirmander går på opdagelse i kirken, lytter til spændende fortællinger fra bibelen, synger, er kreative og leger. Hver gang får vi også lidt at spise.

Minikonfirmandundervisningen afsluttes med en familiegudstjeneste hvor børnene optræder.

Minikonfirmand i 2018

3. klasserne får en invitation til minikonfirmand med hjem fra skole.

Der er minikonfirmandundervisning for

Præstemarkskolen: Uge 2 og uge 3

Friskolen i Hinnerup: Uge 10

Korsholm Skole: Onsdage fra september til december

Det er gratis at deltage til minikonfirmand. Undervisningen varetages af kirke- og kulturmedarbejder Karen Damsgaard-Bruhn.